Imperialismen - overordnet

Imperialismen varede fra 1870 til omkring 1. Verdenskrig. Storbritannien stod i en god position efter de havde vundet slaget over Napoleon, men samtidig havde de økonomiske problemer og mangler på resurser. Verdenskrigen gav nye interesser inde for våben og våbenudvikling, derfor var der gode finanse muligheder inden for våbenindustrien.

Imperialismen var grundlæggende en politisk og økonomisk bevægelse, men man havde samtidig ønsket om at sprede den europæiske civilisation og religion til fjerne lande.

Storbritannien, Frankrig og Tyskland var de primære lande, under imperialismen. De havde alle forskellige områder i Asien. USA og Japan derimod holdte sig mere inden for deres eget geografiske område. Imperialismen satte mange ting i gang og var med til at man begyndte at udvikle transport muligheder. Hurtig information var vigtigt for at kunne være et skridt foran hele tiden, og dette gjorde Dampskibe og jernbaner muligt.

Imperialismen havde tre hovedproblemer, som var med til at forsinke processen. Første problem var den langvarig økonomiske krise som ramte de industrielle lande i 1870’erne. Andet problem var at der var blevet mere og mere konkurrence mellem industrilande efter der var kommet interesse for at finde nye markeder, at afsætte de europæiske producerede varer på. Det tredje problem var at de tropiske lande kunne levere en lang række produkter, som var uundværlige bestanddele i morderne tilværelse.

Afrika - fortsat

I starten af 1800-tallet var Afrikas kyst stort set kendt af europæerne. Derimod var det indre Afrika til stadighed ukortlagt. Derfor drog mange opdagelsesrejsende dertil, men befolkningen bekymrede de fleste sig ikke om, i stedet var deres mål med rejsen til Afrika mere præget af geografi.
 Forudsætningerne for at dette og den senere kolonisering kunne lade sig gøre var f.eks. at lægevidenskaben var kommet tættere på at kurere de sygdomme der før i tiden slog de fleste af europæerne ihjel. Derudover var også fremskridt i våbenteknologien med til at gøre koloniseringen mulig. Det sammen med industrialiseringen, der gav muligheden for at opbygge en effektiv infrastruktur, og erfaringen med at styre kolonier skabte de materielle forudsætninger for at erobre Afrika.

Men hvad var grunden?

Ifølge den marxistiske skole vil mennesket først give sig i kast med noget, når der er udsigt til profit i det. Og derfor at grunden til Afrikas kolonisering var at man kunne tjene penge på det.
 Derimod mener liberale ideologier at det er menneskets naturlige trang til at opdage der sendte det mod Afrika og at formålet med koloniseringen var at bringe Afrikas mennesker ud af deres fattige tilværelse.

Europa

Industrialiseringen

Europa oplevede stor befolkningsvækst i perioden 1850-1910 og stor tilflytning til byerne. Dette på trods af at ca. 50 millioner emigrerede – langt de fleste til USA. Denne eksplosive befolkningsvækst hang sammen med den industrialisering, der fra midten af 1800-tallet for alvor havde tag i Europa med England i spidsen. De økonomiske konsekvenser var en kraftig, men ujævn vækst, hvor lavkonjunktur erstattede højkonjunktur ca. hvert 10 år.

De ufaglærte fabriksarbejdere arbejdede under så ringe løn, at dette tvang kvinder og børn ud på arbejdsmarkedet. Arbejderklassen havde trange kår, hvilket der blev bragt fokus på i 1840’erne. De tilbagevendende kriser bragte også arbejdsløshed med sig og industrialiseringen i sig selv førte også til dette.

Den europæiske magtkamp

Frankrig, England og Tyskland var de europæiske stormagt, som hver især skulle hævde sig. Med formål om at understrege staten som værende stærk og magtfuld, var stemningen blandt stormagterne trykket. Magtkampen bredte sig udenfor Europa og tiden 1870-1914 kaldes også imperialismens tidsalder. Dette magtspil og kolonikapløb skyldtes flere faktorer. Industrialiseringen havde sat skub i økonomien og øgede konkurrencen landene i mellem. Kolonierne kunne både leverer råstoffer og tjene som marked og økonomisk investering for de konkurrerende stormagter. Udover de økonomiske motiver spillede nationalisme en stor rolle, hvor disse kolonier altså kunne styrke den nationale stolthed. Et sidste aspekt var også den militærstrategiske fordel kolonierne gav de forskellige stormagter. Især denne faktor illustrerer det spændte forhold mellem Europas stormagter på daværende tidspunkt. 

Interessen for Afrika

I starten af 1800-tallet var interessen for de uudforskede områder i Afrika geografisk og kulturel. Da kysten stort set var kendt af europæerne, var det det indre kontinent, der dragede. Nysgerrige opdagelsesrejsende strømmede dertil og ville have svar på deres spørgsmål omkring kontinentet, både omkring befolkningen og landets natur. England havde gennemført den industrielle revolution og overhalet de tidligere stormagter, Portugal og Holland og de opdagelsesrejsende i Afrika var derfor englændere. 

Velkommen

Dette er gruppe 1's blog omkring imperialismen og 1. verdenskrig.